Endnu en skøn vandretur

oprettet d.

Endnu en skøn vandretur

Endnu en dejlig vandretur i fantastisk selskab blev afholdt d.27. januar. Vi havde valgt at gentage succen fra december 2017 og vi gik derfor turen rundt om Kegnæs.

Skønne mennesker mødte friske og talstærkt op søndag d. 27. januar ved Kegnæs Fyr. Vi startede tidligt kl. 9.00 (så vi var sikre på, at kunne å hjem og se Danmark blive verdensmester i håndbold, om eftermiddagen ;-)) og vi startede, traditionen tro, med en kop god morgen kaffe fra Kisling og alle fik hilst på hinanden. På denne tur var der mange nye ansigter, altid skønt når nye “hoveder” har lyst til at buge en søndag sammen med os. Da kaffen var drukket, var det tid til at trække i regnetøjet. For første gang var det ikke lykkedes os, at få godt vejr på vores tur, så regntøj var nødvendigt. Det skønne ved denne oplevelse var, at så længe selskabet er godt, opdager man faktisk slet ikke at det regner. Og som vi alle ved, så findes der jo ikke dårligt vejr, men kun forkerte klæ’r 

 

En af det ikke så smukke ting ved denne tur, var at opdage hvor meget skral, plastik og tomme dåser der er smidt på dette stykke smukke strand, som vi gik langs her på Kegnæs. Vi forsøgte at samle en smule, mens vi gik. Men desværre var vi slet ikke forberedt på dette og havde derfor ingen sække med. Vi kunne derfor kun samle det vi kunne bære i armene, hvilket ikke var meget. Derfor tog vi også hurtigt den beslutning, at dette vil Outdoor i Centrum gerne gøre meget mere ved. Vi vil derfor i fremtiden også lave ture, hvor vi samler skral i vores smukke natur. Ture hvor vi selvfølgelig håber at se jer alle sammen.

 

 

Efter 12 km i regn og blæst, blev det tid til frokost. Outdoor i Centrum havde sørget for egen Master Cheif Roland, som stod klatrmed varm suppe og lune flutes – hvilket på dette tidspunkt var virkelig tiltræng!

 

 

Efter frokosten var indtaget og alle igen var varme og mætte var det til tid til at gå de sidste 10 km tilbage til Kegnæs fyr og bilerne. Vinden denne dag kom fra nordøst, hvilket betød at turen hjem blev i modvind – en kold modvind langs stranden. Her kunne man godt mærke at de gode samtaler blev endnu bedre. Vi var nød til at fortælle gode historier for at glemme den kolde vind og det våde vejr. Men også dette blev legende let i det skønne selskab og i den storslåede natur. Det der var rigtig fedt ved netop denne tur i dette vejr, var at hvis ikke vi havde været 17 mennesker der skulle mødes, var ingen af os kommet afsted og så havde ingen af os oplevet naturen fra dens mere fugtige og luftige side. En side som også er fantastisk, med dens råhed og kulde.

 

En smule kolde og en smule trætte kom vi tilbage til bilerne. Her var der heldigvis en “lille skarp”  at varme sig på og en kop varm kaffe til dem der havde brug for dette. De hardcore, trodsede kulden og nappede en kold øl SÅDAN!!

Da alle var samlet blev der trukket lod om gavekortet på 1000,00 kr. til butikken og den heldige vinder var Maria Todsen – KÆMPE TILLYKKE 

Vi vil gerne takke jer alle for at super dejlig dag og for jeres skønne selskab. Vi håber, vi er faktisk næsten sikre på, at se jer alle samme til næste tur, som kommer i starten af marts. Og så håber vi selvfølgelig at i alle vil støtte op om vores “skrælle-ture” så vi forsat kan vandre i en skøn og ren natur.

Vi ses!!

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar